Carlsberg indgaar EM-aftale med Stiegl
Carlsberg er officiel sponsor for europamesterskaberne i fodbold næste sommer i Østrig og Schweiz. Og i den forbindelse har Carlsberg indgået en fem-årig eksklusiv leveringsaftale med det største privatejede bryggeri i Østrig, Stiegl.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Stiegl.
Stiegl skriver, at EM i fodbold er en enestående mulighed for Carlsberg til at sikre sig en stærkere position i det ølglade Østrig. Og Stiegl har erfaringen idet bryggeriet har eksisteret siden 1492!, ifølge selskabets hjemmeside.
Stiegl er heller ikke ukendte i fodboldverdenen, idet de er sponsorer for en række fodboldturneringer i Østrig.
***