EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

18.2.08

FIFA truer Spanien med udelukkelse

Det spanske fodboldforbund risikerer ikke at kunne deltage i EM og Champions League, fordi regeringen efter Fifas opfattelse blander sig i sportens anliggender.

Sport og politik hører ikke sammen. Det er opfattelsen hos det internationale fodboldforbund Fifa, hvis præsident Sepp Blatter derfor nu truer Spanien med at udelukke landet fra både EM i fodbold og Champions League.

Blatters trussel blev afleveret i Madrid i forbindelse med en hyldest til fodboldlegenden Alfredo di Stefano. Truslen kommer som reaktion på den spanske regerings krav om, at alle idrætsforbund, der ikke har kvalificeret sig til OL i Beijing, skal vælge ny bestyrelse inden sommeren. Det gælder også det spanske fodboldforbund RFEF. Men står det til Blatter, må parlamentet i Madrid trække beslutningen tilbage.

- De ansvarlige politikere i Spanien må indse, hvilken risiko de løber, siger Blatter med henvisning til, at Fifa tidligere blandt andet har sat tommelskruerne på myndighederne i Portugal og Grækenland.

Og schweizeren understregede alvoren i sagen med at forklare, at der ikke behøvede at gå mere end seks timer, før en eksklusion af spanierne kan besluttes.

- På den led har vi mere magt end FN, sagde Blatter.

***

6.2.08

UEFA EURO 2008™ venskabskampe


UEFA EURO 2008™ begynder om fire måneder og en dag - og 15 ud af de 16 deltagere begynder deres forberedelser i dag men en række venskabskampe. Men også nogle af dem, der ikke kvalificerede sig skal spille i aften. Danmark skal spille venskabskamp ude mod Slovenien. England tager imod Schweiz hjemme på det nye Wembley.

Læs mere om UEFA EURO 2008™ venskabskampene her.
Læs mere om Danmarks venskabskamp her.
Læs mere om Englands venskabskamp her.

***