Med nogle års mellemrum sker det, at EU-topmøder falder sammen med sportsbegivenheder. Sådan er det ved dette topmøde i Bruxelles, der afvikles samtidig med EM i fodbold.
Det giver altid en særlig stemning. Hvis der er noget stats- og regeringschefer følger levende med i, så er det, hvordan deres hold klarer sig. Der snakkes og drilles på kryds og tværs. Og lykønskes med sejre.
I går krævede det en særlig disciplin af mine kolleger fra Tyskland og Portugal, Angela Merkel og José Socrates at holde opmærksomheden på vores møde, mens de to landshold spillede kvartfinale. Merkel syntes naturligvis, at den tyske sejr var velfortjent, mens Socrates fandt Ronaldo & Co’s nederlag uretfærdigt.
Desværre er der ikke dansk deltagelse denne gang. Men sådan er det jo. Vi har været forkælet med opmærksomhed fra kolleger i alle de år, hvor de rød-hvide fejrede triumfer. Nu må vi glæde os over andres præstationer.
Og heldigvis er der meget at glæde sig over ved dette EM. Først og fremmest at der er blevet spillet forrygende flot fodbold. Holland har imponeret alle med storsejre over verdensmestrene og viceverdensmestrene. Portugal lagde flot ud, men tabte noget af pusten i går. Spaniens unge hold spiller smukt angrebsfodbold. Ja, selv Rusland viste besnærende spil mod Sverige. Jeg havde naturligvis håbet, at Sverige ville gå videre – vi må holde sammen her i det nordiske. Men jeg må indrømme, at Rusland var det bedste hold. Sejren var fortjent.
Alt i alt har EM indtil videre været en triumf for offensivt angrebsfodbold, som Danmark i øvrigt har været eksponent for i mange år. Det lover godt for udviklingen af en sportsgren, der er i stand til at begejstre på tværs af landegrænser.
Nogen er sikkert nysgerrige efter at vide, hvem jeg holder med. Svaret er, at jeg nu blot håber, at det hold, der stadig tør holde fast i den offensive indstilling, også vil løbe med pokalen til sidst. I mangel af dansk deltagelse, havde jeg håbet, at Frankrig – mit andet ”hjemland” – ville vinde. Jeg så VM-finalen mellem Frankrig og Italien forrige sommer på en lille bar i den sydfranske by, hvor vi har sommerhus. Barejeren havde optimistisk lovet gratis champagne til alle i tilfælde af fransk VM-sejr. Derfor var stemningen ekstra trykket, da Frankrig tabte. Men så forbarmede han sig over gæsterne og skænkede champagne for at fejre, at ”Europa” vandt verdensmesterskabet! Og vi diskuterede naturligvis intenst, hvad der fik Zidane til at begå overfaldet på den italienske forsvarsspiller, som finalen desværre vil blive husket for.
Men Frankrig fandt under dette EM aldrig de takter, der gjorde dem til viceverdensmestre. Et mål i tre kampe – det skal nok udløse stor debat i en nation, der er vant til større bedrifter. Under topmødet havde jeg lejlighed til at udtrykke min beklagelse over for præsident Sarkozy, og samtidig lykønske premierminister Berlusconi med Italiens kvalifikation til kvartfinalen.
Italiens modstander i kvartfinalen er Spanien. Jeg følger spændt Spaniens videre vej i EM-turneringen. For jeg har inviteret den spanske premierminister, Zapatero, til København, mandag den 30. juni. Og hvis Spanien kommer i finalen og vinder EM, søndag den 29. juni, vil han jo nok skulle deltage i forskellige festligheder med det spanske landshold. Så det kan muligvis påvirke hans kalender. Men nu må vi se. Der er andre stærke kandidater til titlen.
Venlige hilsner
Anders
***
