Fodbold-EM til Danmark
Kulturminister Brian Mikkelsen ønsker, at Danmark skal afholde europamesterskaberne i fodbold.
Og regeringen er klar til at hjælpe med økonomien, hvis DBU går ind i projektet.
- Det er op til DBU selv, men jeg synes, de skal gøre det. Jeg håber på, at de nordiske lande vil stå sammen, så vi kan søge om EM i fodbold sammen med Norge og Sverige. Vi vil gerne støtte det fra regeringens side med økonomi, siger Brian Mikkelsen til Ritzau.
DBU har tidligere leget med tanken om forsøge at hente EM til Danmark, men planerne strandede på det europæiske fodboldforbunds krav om stadionkapacitet.***