EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

9.6.08

To enige eksperter


DANSKESPIL.DK: Vi fortsætter med EM-fiduser. Denne gang med et enigt panel. Ricardo og Grønkjær tror, Frankrig napper sejren, mens Holland og Italien deler i porten.

Rumænien - Frankrig, spilstop 17.55

Ricardo:
- Her spiller jeg 2-tallet. Den er jeg rimelig sikker på. Frankrig har et enormt godt spillermateriale - rumænerne, som i mine øjne mest er med til EM for at lære, kan ikke stoppe dem. Nej, de franske spillere har så meget klasse. Og så tror jeg også, en mand som Henri kan gøre en forskel. Det er sikkert hans sidste store turnering. Han kommer til at give den alt, hvad han har. Skal jeg spå om resultatet, ender den 3-1 til Frankrig.

Ricardo sparker penge efter 2-tallet på Den Lange til odds 1,65.

Grønkjær:
- Klokkeklart Frankrig. Alle hold skal vinde over Rumænien i gruppen, og franskmændene er for gode. De har nogle rutinerede spillere og er ved at bygge noget nyt op med nogle unge spillere. Jeg tipper en fransk sejr på 2-0.

Grønkjær satser på 2-tallet på Den Lange til odds 1,65.

Holland - Italien, spilstop 20.40

Ricardo:
- Det bliver en god kamp! Jeg tror, den ender uafgjort. Og skal jeg se lidt længere frem i tiden, tror jeg, Italien ender som gruppevindere, mens Holland kommer med som to'er. Det på trods af, at Frankrig har så mange gode spillere. Men de har altså også en meget kontroversiel træner, som, jeg tror, giver uro i truppen. Det giver bagslag for det franske mandskab.
Tilbage til Holland - Italien: Fremragende spillere på begge hold - jeg tipper 2-2.

Ricardo spiller på X'et på Den Lange til odds 2,85.

Grønkjær:
- Jeg tror, det ender med en nullert! Så et kryds i den kamp. Holland er et af de hold, jeg gerne vil se, mens Italien i den grad er turneringens hold. Jeg tror, der bliver lukket af i begge ender.

Grønkjær napper X'et på Den Lange til odds 2,85.

***