EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

25.9.06

Comeback til Martin Laursen

Martin Laursen spillede sin sidste af foreløbig 41 landskampe tilbage i marts 2005. Nu får han chancen igen.

Morten Olsen har udtaget forsvarsspilleren til de to kvalifikationskampe mod Nordirland og Liechtenstein, der spilles henholdsvis 7. og 11. oktober.

Martin Laursen er først lige er vendt tilbage efter et år udenfor på grund af en alvorlig knæskade. Men nu er han begyndt at spille igen i Aston Villa - og det har altså givet bonus i form af en landsholdsudtagelse.

- Det er helt fantastisk, at Martin er kommet så godt i gang så hurtigt. Det kommer glædeligt bag på mig, at han med sine præstationer for sit klubhold allerede har vist international klasse, siger Morten Olsen.

Landstræneren har foreløbig udtaget 19 spillere, men vil muligvis inkludere endnu en efter kampene i de europæiske turneringer onsdag og torsdag.

Martin Laursens comeback betyder i realiteten, at Morten Olsen ser helt bort fra Per Krøldrup og Bo Svensson. Brian Priske er også valgt fra, mens Jesper Grønkjær og Søren Larsen ikke kan være med i de kommende kampe på grund af skader.

Truppen til EM-kvalifikationskampene mod Nordirland og Liechtenstein

Målmænd
Thomas Sørensen, Aston Villa
Jesper Christiansen, FC København.

Forsvar
Martin Laursen, Aston Villa
Daniel Agger, Liverpool
Jan Kristiansen, Nürnberg
Lars Jacobsen, FC København
Michael Gravgaard, FC København
Niclas Jensen, Fulham
Thomas Helveg, Gladbach.

Midtbane
Christian Poulsen, Sevilla
Claus Jensen, Fulham
Daniel Jensen, Werder Bremen
Rasmus Würtz, AaB
Thomas Kahlenberg, Auxerre.

Angreb
Dennis Rommedahl, Charlton
Jon Dahl Tomasson, Stuttgart
Martin Jørgensen, Fiorentina
Nicklas Bendtner, Birmingham
Peter Løvenkrands, Schalke