Sverige - Danmark spilles i Stockholm

Når Danmark møder Sverige på udebane i EM-kvalifikationen den 8. september, spilles kampen på Råsunda Stadion i Stockholm.
Det ærger Dansk Boldspil-Union, der havde håbet, at det svenske fodboldforbund ville lægge kampen på det noget større Nya Ullevi Stadion i Gøteborg.
- Vi har hele tiden håbet på, at svenskerne ville lægge kampen mod os i Gøteborg. Det ville gøre transporten lettere for vores tilskuere, kapaciteten er større og vi har rigtigt gode minder fra Nya Ullevi, forklarer kommunikationschef Lars Berendt i en pressemeddelelse og uddyber ironisk.
- Men det er selvfølgelig også helt som forventet, at vores kolleger lægger kampen på det mindre Råsunda og helt oppe i Stockholm. Set med danske øjne giver det os længere transport og kun plads til 3.500 danske fans.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home