Estland v England (0-3)
Den engelske landstræner Steve McClaren må have været en lettet mand onsdag aften i Tallinn, da England havde besejret Estland med 3-0 i EM-kvalifikationen.
Efter flere dages skriverier i den engelske presse om fyring af landstræneren i tilfælde af nederlag, kunne McClaren glæde sig på A Le Coq Arena i Estland, hvor England aldrig var i problemer.
Dermed hænger England fortsat på i spillet om kvalifikation til EM-slutrunden i 2008. Med sejren nåede England op på 14 point for syv kampe på fjerdepladsen. Foran ligger Rusland med ét point mere efter onsdagens uafgjorte 0-0-kamp ude mod Kroatien, der topper gruppen med 17 point for syv kampe. Israel har samme antal point efter 2-0-sejren ude over Andorra, men for en kamp mere end de øvrige hold, der kæmper om kvalifikationen.
Joe Cole bragte England i front i første halvleg, da han flot tæmmede et langt indkast med brystet, vendte om og halvflugtede bolden i mål. Det blev 2-0 efter pausen ved Peter Crouch, før Michael Owen var på pletten og dirigerede et indlæg fra David Beckham i mål med en halv time igen.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home