EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

14.8.07

Løvenkrands tilbage på landsholdet

Peter Løvenkrands får mulighed for et comeback i den rød-hvide trøje, når fodboldlandsholdet den 22. august møder Irland i en venskabskamp i Århus.
Schalke 04-fløjen er med i 17 mands-truppen, som Morten Olsen tirsdag udtog til kampen.

Det bliver dog ikke et dansk landshold i stærkeste opstilling, som publikum får at se i Århus. Førstemålmand Thomas Sørensen er skadet, og landstræneren har valgt at lade backen Lars Jacobsen og midtbanespilleren Martin Jørgensen sidde over.

Morten Olsen regner med at udtage endnu 1-3 spillere til truppen, men dem vil han først sætte navne på fredag efter FC København, OB, AaB og FC Midtjylland har været i aktion i henholdsvis Champions League- og UEFA Cup-kvalifikationen.

Danmarks trup til venskabslandskampen mod Irland:

Målmænd:

Jesper Christiansen, FC København
Stephan Andersen, Brøndby IF.

Forsvar:

Daniel Agger, Liverpool FC
Jan Kristiansen, FC Nürnberg
Kasper Bøgelund, Borussia Mönchengladbach
Leon Andreasen, Werder Bremen
Martin Laursen, Aston Villa FC
Michael Gravgaard, FC København
Niclas Jensen, FC København.

Midtbane:

Daniel Jensen, SV Werder Bremen
Dennis Rommedahl, AFC Ajax
Rasmus Würtz, FC København
Thomas Kahlenberg, AJ Auxerre.

Angreb:

Jesper Grønkjær, FC København
Jon Dahl Tomasson, Villarreal CF
Nicklas Bendtner, Arsenal FC
Peter Løvenkrands, FC Schalke 04.

Danmark møder Irland d. 22. august kl. 20.00 på NRGi Park i Århus.

***