EMFODBOLD.DK
En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket
29.5.08
18.5.08
Schjønberg: Italien er EM-favoritter

De regerende italienske verdensmestre kan snart føje endnu en vinderpokal til samlingen.
Det mener i hvert fald ekslandsholdsspilleren Michael Schjønberg, der har stor tiltro til de azurblå under EM-slutrunden:
»Jeg tror, Italien slutter helt fremme. De har et godt hold, og når man kigger på gennemsnitsalderen, er de favoritter. Der er ikke mange, der er stoppet siden VM, og de kommer til turneringen med stor selvtillid«, siger Michael Schjønberg, der i dag har titel af sportschef hos FC Sjælland.
***
Ebbe Sand: Tyskland spiller flot fodbold

Den nyudnævnte angrebstræner for det danske landshold, 35-årige Ebbe Sand, har stor fidus til Tyskland ved fodbold-EM.
»Der er mange, der taler om tysk maskinfodbold. Men jeg synes, at Tyskland spiller flot fodbold. Og så er de bare gode til at slå til, når det gælder«, siger Ebbe Sand.
Danskeren er selv en legende i tysk fodbold, hvor han scorede i alt 102 mål for Schalke 04 igennem syv sæsoner.
Se resten af interviewet med Ebbe Sand.
***
13.5.08
Henke tilbage paa det svenske landshold!

Zlatan Ibrahimovic får selskab af et par rutinerede herrer i Sveriges angreb under EM-slutrunden.
Landstræner Lars Lagerbäck præsenterede sin trup tirsdag aften og havde foruden 34-årige Marcus Allbäck fra FC København en kæmpe bombe med i bagagen:
36-årige Henrik Larsson har sagt ja til at age endnu en tørn for sit land.
Og der gik et større sus gennem lokalet, da Lagerbäck læste angriberens navn op som det sidste i truppen "Henke" trak sig tilbage fra landsholdsfodbold efter VM i 2006, men han var klar, da landstræneren gav ham tilbuddet om en tur til EM i Østrig og Schweiz.
- Jeg havde været ude at spille golf, og da jeg kom hjem, så jeg, at jeg havde fået en besked fra Lasse. Og da han ringede op igen, var det et ganske let valg at takke ja, lyder det fra Henrik Larsson.
Det bliver den sjette slutrunde, han deltager i. Og det er så spørgsmålet, om Ibrahimovic får selskab af den tidligere Celtic, Barcelona og Manchester United-angriber oppe foran, eller om valget falder på Johan Elmander eller Markus Rosenberg, der også er udtaget.
Marcus Allbäck er den eneste repræsentant for Superligaen i den svenske EM-trup. Hans holdkammerat Oscar Wendt samt Brøndbys Samuel Holmén er dog udtaget som reserver.
Sverige spiller sin første kamp ved EM den 10. juni i Salzburg, hvor holdet møder de forsvarende europamestre fra Grækenland. Herefter venter kampe mod Spanien og Rusland i Gruppe D.
Målmænd:
Rami Shaaban Hammarby
Andreas Isaksson Manchester City
Johan Wiland Elfsborg
Forsvar:
Olof Mellberg Aston Villa
Petter Hansson Rennes
Mikael Nilsson Panathinaikos
Andreas Granqvist Helsingborg
Fredrik Stoor Rosenborg
Daniel Majstorovic Basel
Mikael Dorsin Cluj
Midtbane:
Fredrik Ljungberg West Ham
Anders Svensson Elfsborg
Kim Källström Lyon
Niclas Alexandersson Göteborg
Christian Wilhelmsson Dep La Coruna
Sebastian Larsson Birmingham
Daniel Andersson Malmö
Tobias Linderoth Galatasaray
(Kennedy Bakircioglü, Ajax, beroende
på Linderoths besked)
Angribere:
Marcus Allbäck FC København
Zlatan Ibrahimovic Inter
Johan Elmander Toulouse
Henrik Larsson Helsingborg
Markus Rosenberg Werder Bremen
Reserver
Eddie Gustafsson Lyn
Peter Larsson Halmstad
Oscar Wendt FC København
Samuel Holmén Brøndby
Rasmus Lindgren Ajax
Stefan Ishizaki Elfsborg
Marcus Berg Groningen
***