EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

13.5.08

Henke tilbage paa det svenske landshold!


Zlatan Ibrahimovic får selskab af et par rutinerede herrer i Sveriges angreb under EM-slutrunden.

Landstræner Lars Lagerbäck præsenterede sin trup tirsdag aften og havde foruden 34-årige Marcus Allbäck fra FC København en kæmpe bombe med i bagagen:

36-årige Henrik Larsson har sagt ja til at age endnu en tørn for sit land.

Og der gik et større sus gennem lokalet, da Lagerbäck læste angriberens navn op som det sidste i truppen "Henke" trak sig tilbage fra landsholdsfodbold efter VM i 2006, men han var klar, da landstræneren gav ham tilbuddet om en tur til EM i Østrig og Schweiz.

- Jeg havde været ude at spille golf, og da jeg kom hjem, så jeg, at jeg havde fået en besked fra Lasse. Og da han ringede op igen, var det et ganske let valg at takke ja, lyder det fra Henrik Larsson.

Det bliver den sjette slutrunde, han deltager i. Og det er så spørgsmålet, om Ibrahimovic får selskab af den tidligere Celtic, Barcelona og Manchester United-angriber oppe foran, eller om valget falder på Johan Elmander eller Markus Rosenberg, der også er udtaget.

Marcus Allbäck er den eneste repræsentant for Superligaen i den svenske EM-trup. Hans holdkammerat Oscar Wendt samt Brøndbys Samuel Holmén er dog udtaget som reserver.

Sverige spiller sin første kamp ved EM den 10. juni i Salzburg, hvor holdet møder de forsvarende europamestre fra Grækenland. Herefter venter kampe mod Spanien og Rusland i Gruppe D.

Målmænd:
Rami Shaaban Hammarby
Andreas Isaksson Manchester City
Johan Wiland Elfsborg

Forsvar:
Olof Mellberg Aston Villa
Petter Hansson Rennes
Mikael Nilsson Panathinaikos
Andreas Granqvist Helsingborg
Fredrik Stoor Rosenborg
Daniel Majstorovic Basel
Mikael Dorsin Cluj

Midtbane:
Fredrik Ljungberg West Ham
Anders Svensson Elfsborg
Kim Källström Lyon
Niclas Alexandersson Göteborg
Christian Wilhelmsson Dep La Coruna
Sebastian Larsson Birmingham
Daniel Andersson Malmö
Tobias Linderoth Galatasaray
(Kennedy Bakircioglü, Ajax, beroende
på Linderoths besked)

Angribere:
Marcus Allbäck FC København
Zlatan Ibrahimovic Inter
Johan Elmander Toulouse
Henrik Larsson Helsingborg
Markus Rosenberg Werder Bremen

Reserver
Eddie Gustafsson Lyn
Peter Larsson Halmstad
Oscar Wendt FC København
Samuel Holmén Brøndby
Rasmus Lindgren Ajax
Stefan Ishizaki Elfsborg
Marcus Berg Groningen

***