David Beckham tilbage med stil
David Beckham spillede inden fredag sin seneste og 94. landskamp den 1. juli sidste år ved VM i Tyskland. Derefter blev han droppet af landstræner Steve McLaren, da denne overtog ansvaret for det engelske fodboldlandshold.
Fredag aften vendte Beckham dog tilbage i den hvide landsholdstrøje og efterlod et markant indtryk. Godt nok spillede England bare 1-1 hjemme i venskabsopgøret mod de brasilianske verdensstjerner, men Beckham havde en afgørende støvle med i det engelske føringsmål. Således var det på et frisparksindlæg fra Beckham, at John Terry midt i anden halvleg hovedstødte hjemmeholdet i front.
Ti minutter senere blev Beckham klappet fra banen af tilskuerne på det ny Wembley stadion, hvor opgøret markerede den første landskamp i de nye omgivelser.
Den stilling så længe ud til at skulle holde, men i dommerens tillægstid ville Brasiliens midtbanedynamo Diego det anderledes, da han med en den udlignende scoring gav en prøve på, hvorfor Werder Bremen-spilleren er blevet kåret som årets spiller af sine kolleger i den tyske Bundesliga.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home