Gravgaard skuffet
Han havde spillet fra start i Danmarks seneste 13 landskampe. Derfor var det ikke let for Michael Gravgaard at opleve, at hans ellers faste plads i midterforsvaret ved siden af Daniel Agger var overtaget af Martin Laursen i 2-0-sejren over Letland.
- Det er altid skuffende, når man ikke spiller. Derfor er jeg også skuffet, sagde FCK-forsvareren, som forblev på bænken i hele opgøret.
Midt i sin personlige ærgrelse forsøgte Michael Gravgaard at finde noget positivt i degraderingen, som skete fire dage efter at han satte Sverige i gang i skandalekampen i Parken med en for kort tilbagelægning.
- En skuffelse kan også være sund, for nu ved jeg, at jeg skal kæmpe for at komme tilbage. Men lige nu glæder jeg mig bare til at komme på sommerferie, sagde landsholdsspilleren, som ikke havde set degraderingen komme.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home