Owen sikrede England vigtig sejr
Med to mål medvirkede Michael Owen kraftigt til, at England onsdag aften hjemme på Wembley vandt en uhyre vigtig sejr på 3-0 over Rusland i EM-kvalifikationen i fodbold.
Owen, der også scorede for England i sejren over Israel i lørdags, skulle kun bruge seks minutter, før han lynede første gang, og han øgede til 2-0 før pausen.
I anden halvleg var det kort før tid Rio Ferdinand, der med sit andet landskampmål kunne slå sejren fast og sende England op på andenpladsen i gruppe E.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home