EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

9.10.07

Fabregas advarer mod spansk fedtspil

Mens Danmark dårligt kan leve med at spille uafgjort mod Spanien på lørdag i EM-kvalifikationskampen i Århus, ville en pointdeling ikke helt tosset set med spanske øjne.

Alligevel fastholder midtbanespilleren Cesc Fabregas, at spanierne ikke kan spille på at fedte et uafgjort resultat hjem.

- Det er ikke noget, vi tænker på. Vi er Spanien, og med de spillere, vi har til rådighed, skal vi gå efter sejren hver gang. Hvis vi går efter uafgjort, er der altid en fare for, at de kan overraske os med et mål, og så taber vi måske, siger Arsenal-spilleren til Reuters.

Spanien har inden opgøret 19 point efter ni kampe, mens Danmark kun har 14 point. Dog efter at have spillet en kamp mindre.

***