Simon Poulsen udtaget til landsholdet
FC Midtjyllands Simon Poulsen har længe lyst op i Superligaen, uden at det har givet spilletid på landsholdet, så offensivspilleren havde kun håbet på en udtagelse.
- Jeg er meget glad og stolt og samtidig også overrasket. Mulighederne var lidt mindre denne gang end sidst, i og med Kenneth Perez har meldt sig klar til landsholdet igen, siger Simon Poulsen til DR Sporten.
Men han er klar over, at det bliver svært at få spilletid.
- Jeg har ikke de helt store forhåbninger, i og med kampene er så afgørende. Det er selvfølgelig de faste spillere, der skal på banen. Jeg er bare glad for at være udtaget og få lov til at være med, siger FCM's store profil.
Én kamp på A-landsholdet
Simon Poulsen har en enkelt A-landskamp på sit cv. Han afløste Dennis Rommedahl med et kvarter igen af venskabskampen mod Tyskland i marts måned i år.
- Simon viser god form i øjeblikket. Han ligger meget tæt på OB's Jonas Borring, som var med sidst og gjorde det godt. Denne gang har vi dog valgt at tage Simon med, da han scorer mål, og derudover udviser stort overskud på banen, forklarer Morten Olsen sit valg på DBU's hjemmeside.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home