EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

14.10.07

Jon Dahl: Olsen-kritikere er taaber

Landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson har ingen forståelse for de kritikere, der kræver Morten Olsens afgang fra landstrænerposten efter 1-3 nederlaget til Spanien lørdag aften.

- Folk, der siger sådan noget, har jo ingen forstand på fodbold og på træning. Det er jo tåber, fastslog Tomasson, der ankom til landsholdets søndagstræning i Vedbæk uden at have sovet hele natten på grund af skuffelsen mod Spanien. Det afholdt ham dog ikke fra et energisk forsvar af sin landstræner.

- Danmark får jo aldrig en træner som Morten Olsen igen, det kan man ikke få, når man er en lille nation som Danmark. Jeg rejste ud som 18-årig og har spillet i mange store klubber, men Morten er stadig den bedste træner, jeg nogensinde har haft, fastslog Tomasson.

Han understreger også, at resten af spillertruppen yder samme opbakning til Olsen som han selv.

- Der er ikke én, der stiller spørgsmålstegn ved ham, konstaterer Tomasson.

***