EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

13.10.07

Perez eller Andreasen fra start?

Pladsen ved siden af Christian Poulsen og Daniel Jensen på den danske midtbane ligner det eneste uafklarede startopstillings-spørgsmål inden aftenens EM-kvalifikationskamp mod Spanien.

To spillere bejler til den ledige plads. Nemlig 33-årige Kenneth Perez, der efter en selvvalgt pause fra landsholdet er med igen, og på det seneste har vist storform i sin hollandske klub PSV Eindhoven.

Og 24-årige Leon Andreasen, der fik sin landsholdsdebut for bare et halvt år siden mod netop Spanien i Madrid, men siden har imponeret og er startet inde i de to seneste landskampe mod Sverige og Liechtenstein.

Aviser uenige
Kigger man i dagens danske aviser for at få deres bud på, hvem landstræner Morten Olsen vælger, så er der her delte meninger

Ekstra Bladet og Politiken tror på, at Leon Andreasen bliver valgt til startopstillingen, mens B.T., Berlingske Tidende og Jyllands-Posten alle tror på, at Kenneth Perez starter på banen.

Til gengæld er aviserne enige om resten af startopstillingen:

Thomas Sørensen

Thomas Helveg, Michael Gravgaard, Martin Laursen, Niclas Jensen

Daniel Jensen, Kenneth Perez/Leon Andreasen, Christian Poulsen

Jesper Grønkjær, Jon Dahl Tomasson, Dennis Rommedahl

***