EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

10.10.07

Jon Dahl: Ramos er det svage led

Hvis Danmark skal komme frem til målchancer, når holdet lørdag møder Spanien i EM-kvalifikationskampen mod Spanien i Århus, skal danskerne angribe spaniernes højre forsvarsside, hvor Sergio Ramos formentlig kommer til at indtage backpladsen.

Real Madrid-spilleren er nemlig gæsternes svageste led, vurderer Jon Dahl Tomasson, der til dagligt spiller i spanske Villarreal og dermed har et godt kendskab til forsvarsspilleren.

- Taktisk er han ikke så god. Han bakker ikke altid op, glemmer nogle gange ham manden, der er i ryggen på ham, når bolden er ovre i modsatte side. Små detaljer, som kan være altafgørende i en kamp, siger landsholdsanføreren til Ekstra Bladet.

Ramos' kvaliteter i det offensive er dog ganske god. I de første syv ligakampe i Spanien har Ramos scoret en enkelt gang samt lagt op til to af målene hos de spanske mestre fra Real Madrid.

***