EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

3.10.07

Kenneth Perez er tilbage paa landsholdet

Kenneth Perez er efter mere end et års fravær tilbage på landsholdet.

Morten Olsen har udtaget ham til EM-kvalifikationskampen mod Spanien, der spilles i Århus den 13. oktober, og til kampen mod Letland fire dage senere i Parken.

Perez har haft stor succes for PSV i de seneste uger, hvor han har scoret tre liga-mål og nettet en gang i både pokalturneringen og i Champions League.

Han var senest med på landsholdet den 31. maj 2006 i en venskabskamp mod Frankrig.

Afbud fra Agger - Poulsen tilbage
Morten Olsen har foreløbig kun sat navne på 19 af de spillere, der kan komme i aktion i kampene mod Spanien og Letland. På fredag ventes han at udtage yderligere fire spillere til truppen.

I forsvaret er der afbud fra Daniel Agger, mens Brian Priske er tilbage på holdet.

På midtbanen er Christian Poulsen tilbage efter at have afsonet karantæne, og her er der altså også comeback til Kenneth Perez.

I angrebet er FC Midtjyllands storspillende Simon Poulsen udtaget. Til gengæld skal Peter Løvenkrands foreløbig ikke sætte kryds i kalenderen den 13. oktober.

Det samme gælder spillerne Jan Kristiansen, Esben Hansen, Rasmus Würtz, Hjalte Bo Nørregaard, Thomas Kristensen, William Kvist og Jonas Borring, som har været inde forbi landsholdet i de seneste kampe, men ikke er med denne gang.

Landstræner Morten Olsen har foreløbig udtaget disse spillere til landskampene mod Spanien og Letland.

Målmænd:

Jesper Christiansen, FC København

Stephan Andersen, Brøndby IF

Thomas Sørensen, Aston Villa

Forsvar:

Brian Priske, Club Brügge

Martin Laursen, Aston Villa

Michael Gravgaard, FC København

Niclas Jensen, FC København

Thomas Helveg, OB


Midtbane:

Christian Poulsen, Sevilla

Kenneth Perez, PSV

Daniel Jensen, Werder Bremen

Leon Andreasen, SV Werder Bremen

Dennis Rommedahl, Ajax

Thomas Kahlenberg, Auxerre


Angreb:

Jesper Grønkjær, FC København

Jon Dahl Tomasson, Villarreal

Nicklas Bendtner Arsenal

Simon Poulsen, FC Midtjylland

Morten Nordstrand, FCK

***