Morten Olsen mener at kritikken er for unuanceret.
Landstræner Morten Olsen er så træt af den negative omtale landsholdet har været udsat for den seneste uge, at han er klar til at forlade trænerposten, hvis ikke holdningen omkring landsholdet ændrer sig.
Det siger han i fredagens udgave af B.T. Landstræneren gider ikke længere at høre på det, han kalder 'tom frustrationssnak'.
- Det kan gå i en kamp eller to, men ikke mere end det. I længden kan jeg ikke leve med det på den måde, siger Morten Olsen til avisen og fortsætter:
- Jeg beder bare om: Giv os omgivelser, der er mulige at arbejde i. Og ikke som i de sidste dage, hvor vi ikke har kunnet gøre noget godt i omgivelsernes øjne. Jeg skal leve med en enorm kritik, når det ikke går, som vi alle håber. Det pres kan jeg sagtens stå for. Men jeg tænker på holdet, siger Morten Olsen.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home