Sene scoringer reddede Portugal
Kasakhstan holdt stand i 82 minutter mod Portugal i dagens EM-kvalifikationskamp i Gruppe A, før det lykkedes for portugiserne at komme på måltavlen.
Reserven Ariza Makukula, der var fløjet ind for at erstatte en skadet Nuno Gomes, gjorde det til 1-0, mens Cristiano Ronaldo i det 91. minut scorede til 2-0. To minutter senere lykkedes det for hjemmeholdet i Almaty at reducere.
Resultatet betyder, at Portugal er på andenpladsen i gruppe A med 23 point blot et enkelt point efter Polen på førstepladsen. Finland har 20 point på tredjepladsen.
Alle holdene har nu spillet 12 kampe og mangler blot to opgør. Portugal mangler en hjemmekamp mod Armenien den 17. november samt dét, der kan blive en spændende afsluttende kamp om en EM-billet, når Finland kommer på besøg den 21. november.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home