Silberbauer udtaget til landsholdet
Landstræner Morten Olsen brugte weekenden til at tygge på, hvem der skulle have plads nummer 23 i hans trup til EM-kvalifikationskampen mod Spanien på lørdag i Madrid. Og søndag pegede flaskehalsen så på FC Københavns midtbanespiller Michael Silberbauer.
- Michael Silberbauer er en alsidig spiller, som dækker mange pladser. Vi har haft ham i truppen mange gange tidligere, og han har netop den erfaring fra landsholdet og ligalandsholdet, som kan vise sig gavnligt i en kamp mod en modstander som Spanien, udtaler Morten Olsen i en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).
Michael Silberbauer er noteret for otte landskampe.
Efter EM-kvalifikationskampen mod Spanien fortsætter danskerne til Tyskland, hvor der onsdag den 28. marts spilles en venskabslandskamp.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home