EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

7.6.07

Allbäck: Min karrieres mærkeligste mål

Sverige fik det optimale ud af besøget fra Island, som blev sendt hjem til Sagaøen med et 0-5-nederlag i bagagen. Svenskernes sidste mål blev scoret af FCK-angriberen Marcus Allbäck, som allerede efter 10 minutter havde indledt scoringen. Det sidste mål var dog væsentligt mere spektakulært end det første.

- Det var nok min karrieres mærkeligste scoring, sagde Allbäck efter sejren.

En islandsk forsvarer troede tilsyneladende, at dommeren havde fløjtet for offside i islændingenes straffesparksfelt. Forsvareren tjattede derefter bolden hen til den svenske angriber Markus Rosenberg.

- Jeg råbte til ham, og da han spillede bolden over til mig, var det bare at sparke den ind over stregen, sagde Marcus Allbäck om den bizarre scoring, som var med til at sende Sverige til tops i EM-kvalifikationsgruppe F.

***