Fire spillere skal ikke have advarsel onsdag
Selv om de fleste nok regner EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein i Århus for at være en lille knold på vejen mod slutrunden i Østrig og Schweiz næste år, så kan den gå hen og få afgørende betydning for Danmarks chancer for at kvalificere sig.
Fire af de danske landsholdsspillere - Dennis Rommedahl, Jon Dahl Tomasson, Daniel Agger og Jesper Grønkjær - står nemlig til karantæne, hvis de pådrager sig en advarsel i den kamp. Sker det, vil de ikke være til rådighed i skæbnekampen mod Spanien om en måned.
De bliver ikke sparet
Alligevel overvejer landstræner Morten Olsen ikke at spare nogen af de fire spillere mod Liechtenstein.
- Nej, det kan man ikke overveje. Det kan man kun gøre, hvis situationen indbyder til det, men ikke før, siger Olsen til Ekstra Bladet.
Angriberen Jon Dahl Tomasson afviser imidlertid ikke, at det ligger i baghovedet på ham, at han kan gå glip af Spanien-kampen.
- Men det skal ikke være noget, der holder én tilbage, siger Tomasson til avisen.
Christian Poulsen og Daniel Jensen har karantæne mod Liechtenstein, men er begge spilleberettigede til opgøret mod spanierne.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home