Hjalte og Priske nye i landsholdstruppen
Landsholdstrup mod Sverige og Liechtenstein: Brian Priske og Hjalte Bo Nørregaard indkaldt til landsholdstruppen efter afbud fra William Kvist og Thomas Kristensen.
Lørdag eftermiddag udtog landstræner Morten Olsen de sidste seks spillere til landsholdstruppen til EM-kvalifikationskampene mod Sverige i Stockholm på lørdag og Liechtenstein i Århus onsdag den 12. september.
Nomineringen af William Kvist, FC København, skete med viden om spillerens skadesituation, ligesom den i torsdags nominerede Thomas Kristensen, FC Nordsjælland, også var plaget af en skade.
Begge spillere skulle være testet i indledningen af træningslejren mandag eftermiddag, men den proces blev fremskyndet, da det allerede tidligt søndag eftermiddag stod klart, at Thomas Kristensen ikke ville blive klar.
Læs mere på dbu.dk her.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home