EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

14.10.07

Morten Olsen efterlyser realisme

Der var ingen dårlige undskyldninger eller bortforklaringer, da landstræner Morten Olsen søndag gjorde status efter Danmarks fatale EM-nederlag til Spanien i Århus lørdag. Men Olsen slog samtidig fast, at man ikke kan forvente, at et land som Danmark kvalificerer sig til samtlige slutrunder.

- Det er igen sludder og vrøvl, det der med at sige, at vi har kvalificeret os hver gang, for det har vi ikke. Folk ser ikke nøgternt på det. Så vidt jeg husker, var vi ikke med ved VM i 90, vi skulle ikke have været med i 92 og var heller ikke med til VM i 94. Så det er jo ikke nogen ny situation for Danmark. Men det gør selvfølgelig ikke situationen bedre, sagde Olsen ved landsholdets samling søndag i Vedbæk.

Han mener ikke, at fodboldfolket er helt realistisk, når det gælder landsholdet.

- Man ser bare ikke realistisk på det. Men det må vi leve med. Folk ser på resultatet den gang, hvor vi blev europamestre, sagde Olsen.

***