Morten Olsen ryster posen
Landstræner Morten Olsen synes at overveje tre udskiftninger i sin startopstilling. Jesper Grønkjær, Leon Andreasen og Niclas Jensen er på vej ud.
Tirsdagens træning med det danske fodboldlandshold varslede, at landstræner Morten Olsen er godt i gang med at ryste posen i forhold til sin startopstilling.
I samtlige spiløvelser var der en klar indikation af, at Niclas Jensen, Jesper Grønkjær og Leon Andreasen er på vej ud på bænken, og at Olsen har udset Chris Sørensen, Thomas Kahlenberg og Nicklas Bendtner som afløsere.
Inden træningsseancen i Vedbæk afviste Morten Olsen dog, at han er på vej med et opgør omkring sit foretrukne spilsystem, 4-3-3-formationen.
- Det handler ikke om tal, men om typer, og det drejer sig om at bruge andre personer på forskellige positioner, sagde Olsen.
Martin Laursen deltog ikke i formiddagstræningen, men det har stort set været tilfældet i hele træningslejren, hvor Laursen får lov at skåne sit dårlige knæ.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home