Morten Olsen tilfreds med Parkens underlag
Landstræner Morten Olsen var godt tilfreds med Parkens underlag, da landsholdet mandag testede den meget omtalte og stærkt kritiserede bane forud for onsdagens EM-kvalifikationskamp mod Letland.
- Jeg er positivt overrasket over banens tilstand. Der er godt nok ikke så meget græs på den, men det betyder ikke så meget, hvordan den ser ud. Det er vigtigst, at den er fast, udtaler Morten Olsen og fortsætter:
- Det betyder, at banen er hurtig at spille på, og det er en stor fordel for os. Ligesom det givetvis også vil være for letterne, som også har nogle teknisk, dygtige spillere. Men dermed bliver resultatet også bedre for fodboldspillet som helhed, siger Morten Olsen.
***
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home