EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

15.10.07

Dong vil have rabat fra landsholdet

Alt tyder på, at det danske fodboldlandshold for anden gang i træk kikser kvalifikationen til en slutrunde, og nu overvejer hovedsponsoren Dong at kræve rabat, når kontrakten skal genforhandles.

"Det er klart, at vi vil tage en diskussion med DBU om, hvorvidt prisen for sponsoratet er rigtigt, når holdet ikke kommer til nogen slutrunder. Det har selvfølgelig en pris," siger koncerndirektør i Dong, Søren Biuene, til Ekstra Bladet.

Morten Olsens 11 udvalgte missede kvalifikationen til VM i 2006, og i lørdags var kravet en sejr over Spanien, hvis landsholdet skulle gøre sig forhåbninger om at nå EM-slutrunden til næste sommer.

Den kamp blev tabt 1-3 i Århus, og det har altså fået Dong til at overveje, om energikæmpen får valuta for de mange millioner, man betaler DBU for at kunne bruge landsholdets ellers gode navn i sin markedsføring.

Dong’s sponsoraftale med DBU løber til august 2008.

***