EMFODBOLD.DK

En blog om EM i fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

21.3.07

Morten Olsen har Plan B klar

Landstræner Morten Olsen har både en 'Plan A' og en 'Plan B' klar til lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Spanien i Madrid - i hvert fald hvis man skal tro de seneste dages træning på den spanske solkyst.

Tirsdag uddelte Olsen orange veste til det, der ligner en idealopstilling, mens han onsdag formiddag testede et alternativ i en helt anden formation.
Her havde Jon Dahl Tomasson helt fremme fået selskab af Nicklas Bendtner i en 4-4-2 opstilling, som kunne ligne løsningen, hvis Danmark kommer bagud og specifikt skal jagte et mål på Estadio Santiago Bernabeu.

- De har dage skal netop bruges til at indøve detaljer, dødbolde og ikke mindst alternativer, vi kan få brug for i løbet af kampen, siger Morten Olsen, der normalt sværger til sin 4-2-3-1 opstilling med to kantspillere og en dyb angriber.

Netop Nicklas Bendtner har også gjort sig bemærket som joker i de spanske medier, hvor der både i aviserne og på tv har været fokuseret på det unge danske angrebshåb, der har scoret to mål i sine fire landskampe.

Landsholdet har endnu en hel dag på træningsbanen i Marbella, inden turen fredag går til Madrid og den afsluttende træning på kampbanen aftenen inden opgøret lørdag aften klokken 22.00.

***